Kraftig brand forhindret ved supermarked

Det kunne have været gået frygteligt galt sent tirsdag aften, da en brand hærgede ved Superbest i Havnegade i Nakskov.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kort før midnat tirsdag aften opdagede en nabo til Superbest i Nakskov en brand i en bunke sammenpresset pap, der stod op af muren til supermarkedet.

- Da jeg kom til stedet var der en bunke sammenpresset pap omspændt af flammer. Vi fik hurtigt slukket branden igen, fortæller indsatsleder Martin Mikkelsen fra Lolland Brandvæsen.

Branden havde ikke nået at brede sig til supermarkedsbygningen, og dermed reddede naboen formentlig supermarkedet fra en større brand.

Det oplyser politikommissær Boye Jørgensen fra lokalpolitiet i Nakskov.

- Ilden var optået i en aflukket gård, hvortil uvedkommende ikke umiddelbart har adgang. Der er ikke nogen klokkeklar forklaring på, hvordan branden er opstået, og derfor skal vi senere i dag have undersøgt om den er påsat, siger Boye Jørgensen.

Martin Mikkelsen tilføjer, at sammenpresset pap ikke normalt er let antændeligt.

Han tilføjer, at branden kunne have været blevet langt mere alvorlig end tilfældet blev, hvis ikke branden var blevet opdaget i tide.

Lars Dalsig har optaget nedenstående video:

 


Nyhedsoverblik