Koldskåls-røver slap med et rap over fingrene

Foto: TV ØST

Trusler om ’håndvåben’ gjorde, at det var røveri og ikke et simpelt tyveri

En liter koldskål, en liter mælk, to pakker Underberg og en pakke cocktailpølser koster nu en 51-årig mand fra Ringsted fire måneders betinget fængsel for røveri. Dermed valgte Retten i Roskilde ifølge dombogen at give manden en straf i den meget billige ende af rammen for røverier. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

Den 51-årige røvede varerne i butikken ved F24-tanken på Køgevej natten til den 5. juni. To gange sagde han »jeg har et håndvåben« til ekspedienten. Det er en trussel, og derfor fandt retten, at den 51-årige er en røver - ikke »kun« en tyv.

Han slap med betinget straf på grund af flere formildende omstændigheder.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App