Knivrøveri mod Rema1000

Foto: TV ØST

En ung fyr har mandag aften begået røveri mod Rema1000 i Korsør. Røveren truede personalet med en kniv og er ifølge signalementet omkring 15 år gammel.

Rema1000 på Tårnborgvej i Korsør har mandag aften været udsat for røveri. Klokken 19.44 kom en maskeret fyr ind i forretningen, gik hen til kassen og truede personalet med en kniv.

Han fik udleveret kontanter, hvorefter han løb fra stedet i ukendt retning.

Han beskrives som:

  • 175 centimeter høj
  • Spinkel
  • Mørk i huden
  • Iført mørk elefanthue med huller til øjne
  • Sort vinterfrakke af mærket Northface
  • Mørke jeans
  • Bevæbnet med kniv
  • Cirka 15 år

Politiet vil gerne høre fra eventuelle vidner i sagen og kan kontaktes på telefon 114.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App