Klager over postvæsenet

Foto: TV ØST

Borgerne i Haslev klager over sprængte postkasser og timelange køer ved postekspeditionen

Postvæsenet er ude i en julekrise i Haslev, hvor borgerne er godt trætte af sprængte postkasser og timelange køer ved postekspeditionen.
 

Nogle kunder melder således  ifølge P4 Sjælland om kaos og timelange køer for at blive ekspederet ved de to kasser i postbutikken i byens Super Best.
 

Hos Post Danmark erkender privatkunde-direktør for Sjælland, Lolland og Falster, Hans Jørgen Bøjden, at Haslev-borgerne kan risikere at stå i kø i op til en halv time for at komme til i postbutikken. Men det er, hvad der kan ske i en travl juletid, siger han.
 

Post Danmark kan ikke udvide antallet af ekspeditions-kasser i Super Best, blot fordi der er pres på posten en enkelt måned om året. Og med hensyn til de sprængte postkasser - så bliver de først fornyet efter nytår, når perioden for sprængte postkasser er overstået, siger Hans Jørgen Bøjden.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App