Indbrud ved krisecenter i Holbæk

Et kvindekrisecenter i Holbæk har fået stjålet møbler og pc'er inden åbning i dag. 2 personer er anholdt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I dag åbner et nyt kvindekrisecenter i Holbæk i den gamle retsbygning. Men først måtte medarbejderne tage sig at tyvekosterne. Der manglede både møbler og bærbare pc'er.

Indbruddet skete, ifølge Kvindekrisecenteret, ikke i selve retsbygningen, men i en pavillon i baghaven, hvor krisecenteret havde midlertidigt kontor.

To er anholdt

En borger overfor centret opdagede i morges klokken 04.30, at der stod mørke skikkelser foran vinduet. Borgeren kontaktede alarmcentralen med det samme.

På vej hen til centret mødte politiet flere personer, der forsøgte at gemme sig, da de så politibilen. Det lykkedes at anholde 2 personer, der nu er mistænkt for at have en rolle i indbruddet. 

Det drejer sig om en 27-årig kvinde fra Holbæk og en 37-årig mand fra Vanløse. 


Nyhedsoverblik