Højtuddannede skal til Kalundborg

Beskæftigelsesministeren på talerstolen Foto: TV ØST

Mandag blev en ny aftale underskrevet i Kalundborg. Den skal skaffe flere kloge hoveder til området.

Der var fint besøg i Kalundborg mandag, da beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) var i byen for at være med til lanceringen af en ny aftale.

Det går nemlig godt for virksomhederne i området, så de mangler kvalificeret arbejdskraft. Lige nu er der op mod 300 lidige akademikerstillinger i Kalundborgområdet.

- Vi kan ikke ansætte de medarbejdere, vi gerne ville. Derfor må vi nøjes med at producere med dem, vi har. Og det går ud over væksten, fortæller Michael Hallgren, som er produktionsdirektør hos Novo Nordisk.

Derfor skal en nyt partnerskab mellem industri, erhvervsråd, uddannelsesinstitutioner, kommune og A-kasser skaffe få flere højtuddannede til at kigge mod provinsen.

Konkret skal der for eksempel være en dedikeret medarbejder, som sørger for kontakt mellem de ledige og virksomhederne.

- Vi skal være bedre til at fortælle vores medlemmer, at der er mindst lige så attraktive jobmuligheder i de mindre områder som inde i København, siger Mette Gregersen, vicedirektør i Akademikernes A-kasse.

De kommende år vil manglen på kvalificeret arbejdskraft stige i Kalundborg. Novo Nordisk forventer for eksempel at skabe 750 nye jobs frem til år 2020.

Det er meningen, at aftalen med tiden skal udvides til andre kommuner.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App