Hobbyavlere sure

Foto: TV ØST

De er utilfredse med at deres fjerkræ skal under tag, fordi risikoen for fugleinfluenza er meget lille.

Hobbyavlerne langer nu ud efter fødevaremyndighederne. Det sker efter at reglerne for fjerkræhold blev strammet mandag.

Det er frygten for, at fugleinfluenzaen skal sprede sig, der i går fik myndighederne til at kræve, at fjerkræ nu skal holdes under tag eller net.

Men Dansk Fjerkræ Forum mener, at risikoen for smitte fra vilde fugle er meget lille.

Hobby-avlerne peger i stedet på, at myndighederne burde gribe ind over for blandt andet importeret kalkunkød, hvor der er eksempler på, at fugleinfluenza er blevet overført fra et land til et andet.

- Der er mange, der synes at det her er hysterisk, siger hobbyavler Erik Bruun i dag til TV2 Øst. Det havde været noget andet, hvis det var meget tættere på, så ville man have taget det meget mere alvorligt. Men det er jo så langt væk.

En, der dog er glad for at fødevaremyndighederne har hævet niveauet, er hønseavler Bent Jensen. Han mener, at der er en reel risiko for smitte, og derfor synes han at myndighederne har gjort det helt rigtige. - De har endda været meget fair, synes jeg. De kunne have beordret fuglene ind d. 15. september, men det har de ikke gjort, de har ventet og lavet en konkret vurdering, det synes jeg er helt i orden, siger Bent Jensen i dag til TV2 Øst.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App