HK: Virksomhed scorer kassen på svage ledige

Foto: TV ØST

Holbæk Kommune stoppede sidste år samarbejdet med den sociale virksomhed Inklusionshuset. Nu beskylder HK ejeren af firmaet for at drive et refusionscirkus.

Inklusionshuset i Holbæk sælger sig selv på at være en social virksomhed, hvor der er plads til fleksjobbere med forskellige behov, og hvor de ansatte får en grundig oplæring inden for telemarketing.

Ideen med virksomheden, der blev startet op sidste år af den tidligere fleksjobkonsulent Babar Razi Siddiqi, er da også god nok, vedkender HK. Men i realiteten er det bare kun Babar Razi Siddiqi selv, der får noget ud af det, lyder kritikken fra fagforeningen, der med flere medlemmer på arbejdspladsen er gået ind i sagen. Det skriver Avisen.dk i dag.

- Det ser ikke ud som om, at Babar er interesseret i at lave reelle arbejdspladser. Det ser ud som om, han har gang i et refusionscirkus, hvor han får en masse kursusindtægter og en præmie for langvarige kursusforløb. Det arbejde, han skulle lave - og som omhandler salg - er så forsvindende lidt, at han ikke kan drive forretning på det, siger Kurt Jørgensen, der er afdelingssektorformand i HK Sjælland, til Avisen.dk.

Den kritik afviser Babar Razi Siddiqi imidlertid:

- Fokus har hele tiden været på at skabe arbejdspladser og på at løfte de her mennesker, siger han til Avisen.dk.

Ifølge HK, der har holdt møde for flere af de ansatte, tegner der sig dog et tydeligt - og i deres øjne mere problematisk - mønster. Stort set alle er nemlig ansat i fleksjob i to timer om ugen, selvom mange af dem er vurderet til at kunne arbejde langt mere. Samtidig skal alle uanset baggrund igennem et 240 timers kursus, som virksomheden får betalingen af kommunen for. Men ifølge HK er der max blevet undervist i 20 timer.

HK har ikke det HK har ikke det præcise tal på, hvor meget Inklusionshuset har tjent. Men de vurderer, at virksomheden har haft en lønudgift på omkring 7.000 kroner pr. medarbejder, mens de samtidig har kunnet indkassere 50-70.000 kroner i kursustilskud fra kommunen.præcise tal på, hvor meget Inklusionshuset har tjent. Men de vurderer, at virksomheden har haft en lønudgift på omkring 7.000 kroner pr. medarbejder, mens de samtidig har kunnet indkassere 50-70.000 kroner i kursustilskud fra kommunen.

I Holbæk Kommune, hvor virksomheden ligger, stoppede man med at henvise fleksjobbere til Inklusionshuset allerede i august 2014. Ifølge arbejdsmarkedschef Gorm Hjelm Andersen skete det efter flere henvendelser fra de fleksjobansatte på stedet.

- Det er klart, at når vi hører, at der er problemer med en samarbejdsvirksomhed, så skærper vi tilsynet. I dette tilfælde betød det, at vi stoppede henvisningerne, fortæller han til Avisen.dk.

Babar Razi Siddiqi selv kan ikke genkende HK's udlægning af sagen. Over for Avisen.dk understreger han, at han ikke har misbrugt systemet, og at han ikke har startet virksomheden for at tjene penge på fleksjobbere. Han vedkender dog, at nogle ting kunne have fungeret bedre. Derfor har han også valgt at fritstille medarbejderne og tage en tænkepause.

- Lige nu er vi i gang med en selvransagelse, hvor vi er ved at finde ud af, hvad vi skal gøre anderledes i fremtiden. Når vi har fundet ud af det, kommer vi tilbage med et koncept, hvor de ting, der ikke har fungereret godt nok, er blevet justeret, siger han til Avisen.dk.

Læs Avisen.dk's historie her:

http://www.avisen.dk/touch/hk-virksomhed-scorer-kassen-paa-svage-ledige_318477.aspx

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App