HK Sjælland: Velkommen til alle københavnere

HK Sjælland vil hjælpe nye tilflyttere med at falde til i regionen, efter deres arbejdsplads er blevet flyttet fra hovedstaden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Medierne har siden i går boomet med utilfredse københavnere, som er bekymrede over, at netop deres job er blevet flyttet til provinsen. Men HK Sjælland opfordrer til at slå koldt vand i blodet.

- Der er altså ikke længere fra København til Sjælland end omvendt. Vi vil gerne byde velkommen til alle nye medarbejdere i regionen. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at folk skal føle sig velkomne her, siger Estrid Husen, der er Sektorformand for statsansatte i HK Sjælland.

1200 statsansatte skal med udflytningen af statslige arbejdspladser rykke fra København til en af de sjællandske provinsbyer, og det får HK Sjælland til at forsøge at råbe udflytterne op.

Estrid Husen mener, at de nye arbejdspladser til Sjælland er på sin plads og stiller sig til disposition for dem, som gerne vil have råd og vejledning med at falde til i området.


Nyhedsoverblik