Den 48-årige mand var natten til tirsdag blevet opsøgt i sit hjem af en maskeret røver, der forlangte penge og narkotika, mens han truede med en kniv.
Offeret havde ingen af delene, og røveren forlod derfor stedet igen.
Under røveriet fjernede røveren kort sin maskering, og den 48-årige mand genkendte ham.
Den 19-årige er nu anholdt, mens juristvagten vil vurdere, om han skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.