Hjælp politiet med at finde Lene Pedersen

Foto: TV ØST

Politiet beder nu offentligheden om hjælp til at finde 62-årige Lene Pedersen fra Kalundborg. Hun er diabetiker og har ikke sin medicin med sig.

OPDATERET klokken 19: Politiet oplyser, at Lene Pedersen er fundet i god behold hos en veninde.

Midt- og Vestsjællands Politi leder i øjeblikket efter den 62-årige Lene Pedersen, der bor i Kalundborg. Kvinden er sidst set søndag den 11. januar klokken 12.30.

Politiet har selv ledt efter kvinden på relevante adresser uden held, og nu håber lokalpolitiet i Kalundborg, at offentligheden vil hjælpe med oplysninger.

Lene Pedersen beskrives som:

  • 62 år
  • Overvægtig
  • Gangbesværet
  • Formentlig iført en knælang mørk jakke
  • Hun er diabetiker og har formentlig ikke sin medicin på sig

Oplysninger om den forsvundne til Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 114.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App