Hektisk formiddag på Lolland: Mand startede 4 brande

Foto: TV ØST

En mand er blevet anholdt, sigtet for at stå bag mindst 4 påsatte brande fredag formiddag i Maribo-området.

En mand blev klokken 11.09 arresteret af politiet – sigtet for at have startet mindst 4 brande på Lolland fredag morgen.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 ØST.

Ifølge politiet har alle 4 ildspåsatte ejendomme den samme ejer.

Vred lejer

Ifølge Bo von Würden fra Lokalpolitiet i Nakskov er den anholdte en 43-årig mand fra Bandholm.

Politiet har endnu ikke afhørt manden, og ved derfor ikke hvordan han stiller sig til sigtelsen.

Politiet bekræfter dog, at manden tilsyneladende har et udestående med ejeren af ejendommene. Det kan have været mandens motiv til at anstifte brandene.

- Vi har en hel række efterretninger, der samstemmende peger på manden, oplyser Bo von Würden.

Ifølge Ekstra Bladet bad ejeren af ejendommene allerede i sidste uge politiet være opmærksomme på en række trusler, som politiet modtog fra den nu anholdte mand.

2 voldsomme brande

Ifølge politiet var det fælles for de 4 brande, at de var anlagt med flere arnesteder, og at de blev antændt indenfor et interval på 4 timer.

Derudover var ejendommene som sagt ejet af den samme mand.

2 af brandene, en i Maribo og en i Nørreballe, udviklede sig alvorligt – og ved branden i Nørreballe valgte politiet til sidst at udsende en beredskabsmeddelelse, da der var giftig røgudvikling fra branden.

- Borgerne på Koholtevej og Stationvænget blev bedt om at holde sig inden døre, da der var giftig røgudvikling. Kort efter klokken 15.00 kunne vi dog afblæse varslet igen, da branden er under kontrol og røgen ikke længere er farlig, siger vagtchef Anders Mikkelsen til TV2 ØST klokken 15.30.

Klik her for at se liveopdateringen fra dagen...

Politiet valgte samtidig at evakuere flere naboer til branden, der måtte vente i flere timer, før de igen fik lov til at vende hjem.

Borgere, der får det ubehageligt efter at have været i kontakt med røgen, anbefales at henvende sig til egen læge eller hospitalet, oplyser politiet.

02:22 Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App