Grøn drøm gik i opfyldelse i Sorø

Foto: TV ØST

Endelig fik Sorø Skovbørnehave Friluftsrådets Grønne Flag. Mandag overrakte borgmester Gert Jørgensen (K) flaget, som længe har været en drøm for børnehaven.

Sorøs borgmester Gert Jørgensen (K) overrakte mandag klokken 15 Friluftsrådets Grønne Flag til Sorø Skovbørnehave. Pædagogerne Victoria og Lene tog imod den fornemme pris.

I børnehaven har børn og voksne længe drømt om at få Friluftsrådets Grønne Flag – og i dag gik drømmen så i opfyldelse.

Da det grønne flag steg til tops i flagstangen, var det kulminationen på et langt forløb, hvor børn og voksne i børnehaven sammen har udforsket naturen.

Kunst og kurser

Børnene har blandt andet lavet landskabskunst og kunstudstilling af dyr fremstillet af naturmaterialer. Børnehaven har også arbejdet med affaldssortering og har været på besøg på både et rensningsanlæg, en genbrugsstation og et kunstmuseum. Endelig har børnehaven haft fokus på at reducere forbruget af el, vand og varme i hverdagen.

For at få det grønne flag skal institutionen lave en grøn handleplan, gennemføre 2 temaforløb og en række natur- eller miljøprojekter, sende 2 ansatte på Spirerkursus og formidle institutionens grønne tiltag til andre.

Materialet er indsendt af Michael Andersen.

01:30 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App