Indrømmelser fra Tanja

Foto: TV ØST

I denne uges Lev Livet går Tanja til bekendelse. Hun har opdaget, at hun er kommet til at småspise mellem måltiderne.

Det har været småt med resultaterne på vægten de seneste uger, synes Birgitte Nymann. Det konfronterer hun deltagerne med og en grådkvalt Tanja indrømmer, at hun ikke har fulgt kuren slavisk. Udover de tre daglige måltider er der røget små mellemmåltider indenbords:

- Det er gået op for mig, at jeg har gået og løjet for mig selv. Jeg er begyndt at falde tilbage i mit gamle mønster, hvor jeg går og småspiser hele tiden. Det starter med, at man lige napper to chips fra skålen, for det kan jo ingen skade gøre, men det er et skråplan, fortæller Tanja.

I løbet af de seneste par uger, har Tanja kun tabt cirka 300 gram om ugen. Men for Birgitte Nymann er erkendelsen ikke et nederlag, snarere tværtimod:

- Der er en masse frustrationer, der nu forsvinder, fordi du har fået det ud. Nu er du opmærksom på det og kan bekæmpe det, siger Birgitte til Tanja. 

Michael og Tina følger solidarisk trop og indrømmer, at de kan genkende Tanjas historie:

- Jeg tror ikke på, at der er en eneste af os her, der kan sige, at vi ikke har gjort det samme indimellem, siger Tina.

Se hele programmet tirsdag klokken 19.45 på TV2 ØST.
Og husk, at du også kan følge den kur deltagerne følger ved at melde dig ind i Klub Lev Livet her. Det er helt gratis.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App