Fyringsrunde i Slagelse Kommune: 147 mister jobbet

00:25

Slagelse Kommune skal finde 140 millioner kroner på næste års budget og derfor bliver der nu ryddet ud i kommunens personale.

147 medarbejdere har i dag sagt farvel til deres arbejde i Slagelse Kommune. Ifølge en pressemeddelelse er det på grund af budgetforliget for 2016 som har gjort det nødvendigt for organisationen at tilpasse økonomien.

- Vi skal finde besparelser for cirka 140 millioner kroner næste år, og det kan vi desværre ikke gøre uden at fjerne stillinger. Derfor må vi sige farvel til dygtige medarbejdere, siger kommunaldirektør Søren Lund Hansen.

52 stillinger nedlægges gennem afskedigelser og 95 stillinger bliver nedlagt gennem frivillige aftaler og ledige stillinger, som ikke genbesættes, lyder det i den udsendte pressemeddelelse.

Derudover bliver 46 leder – og mellemleder stillinger fjernet. De berørte medarbejdere har fået beskeden mandag.

- Kommunen er udfordret af børn der ikke kan være i folkeskolen, unge der ikke får kompetencer til at kunne tage en uddannelse, og for mange ledige der står uden for arbejdsmarkedet. Det udfordrer os, for indtægter og udgifter skal være i balance, siger borgmester Stén Knuth (V).

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App