Fyret chauffør får 288.000 kroner

Vognmand fra Østlolland dømt til at betale en godtgørelse for at fyre en gravid chauffør.

  En vognmand fra Østlolland er ved retten i Nykøbing F. blevet dømt til at betale en godtgørelse på 288.411 kroner plus renter for at overtræde Ligebehandlingsloven ved at fyre en gravid chauffør. Det skriver folketidende.dk

Efter to et halvt års ansættelse i et taxafirma under skiftende ejere blev chaufføren i efteråret 2005 afskediget kun tre uger efter, at en ny ejer var kommet til. 

Afskedigelsen var begrundet med klager fra utilfredse kunder, men det fandt dommeren ikke blev dokumenteret, da sagen blev rullet op i retten. Det lykkedes heller ikke vognmanden på anden vis at overbevise dommeren om, at det ikke var graviditeten, der var den egentlige årsag til afskedigelsen. 

Dommen blev afsagt fredag formiddag, og det fremgår, at størsteparten af de 288.411 kroner gælder ni måneders løn

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App