SuperGros a/s tilbagekalder Grøn Balance Basmati Ris på grund af fund af insekter i varen. Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Det drejer sig om:
Grøn Balance Basmati Ris 1 kg.
Mindst holdbar til: 11.2015
EAN nr.: 5701410348823
Smid ud eller returnér
SuperGros a/s ligger blandt andet i RIngsted, men risen med insekter er solgt i hele landet i SuperBest, Eurospar, Spar, Kiwi, Min Købmand, Go On, ABC Lavpris, Nærkøb, Letkøb, Shell, samt andre tankstationer, købmænd og kiosker.
Forekomsten af insekterne i risen gør, at produktet vurderes uegnet til forbrug, og kunder, har har købt varen, rådes til at kassere poserne med ris eller levere dem tilbage, hvor de er købt.