Frede Ramussen fra Nyråd lidt uden for Vordingborg er 95 år gammel. En alder han aldrig troede, han ville nå dengang for 70 år siden, hvor han sad i koncentrationslejren, Buchenwald. Faktisk regnede han slet ikke med at komme hjem, så han deltog i den interne modstandsbevægelse i lejren, han satte sig i respekt hvor nødvendigt, og han hjalp udsatte fanger, der havde brug for det. Alt sammen noget der kunne koste ham livet og var tæt på at gøre det.
Sov med skarpladt pistol
Men Frede Ramussen kom hjem i april 1944. 41 kg lettere og mange sår på sjælden tungere. De første måneder sov han med en skarpladt pistol under hovedpuden men kom sig lidt efter lidt og fik efterhånden et almindeligt liv med familie og arbejde.
Nu er det altså 70 år siden Frede Ramussen kom hjem og lejren blev befriet. I den anledning har han fået en invitation fra tyskerne. Han er inviteret tilbage til Buchenwald. For at gense lejren og de andre overlevende.