Forsvundne Frederik: Forstander håber på det bedste

Foto: Nordjyllands Politi Foto: Nordjyllands Politi

21-årige Frederik Mathias Haar forsvandt i sidste uge efter en bytur i Aalborg. Forstanderen fra Mathias’ højskole, håber, at Frederik snart dukker op igen.

Det var natten til onsdag i sidste uge, at at 21-årige Frederik Mathia Haar efter en bytur i Aalborg sammen med sine studiekammerater pludselig forsvandt. Til daglig går han på Gerlev Idrætshøjskole ved Slagelse, og det var på en studietur med nogle af eleverne fra højskolen, at Frederik blev væk.

- Vi har rost vores elever for at være opmærksomme over for hinanden. Da Frederik faldt i snak med nogle lokale i løbet af aftenen, så sørgede de andre elever for, at han kom med dem.

Men mens de spiser en burger, så går Frederik udenfor, og så er han pludselig væk. De skynder sig herefter både at ringe til politiet. Ingen af vores elever kunne have handlet anderledes i situationen, og vi har selvfølgelig tilbudt dem krisehjælp, hvis de har brug for det, siger Finn Berggren, der er forstander på Gerlev Idrætshøjskole.

Dagligdagen går videre

I over en uge har hundredevis af mennesker ledt efter Frederik Mathias Haar i Aalborg og omegn, men ingen har fundet noget, der kan lede politiet på sporet af, hvad der er sket med Frederik.

På overvågningsbilleder kan politiet dog se, at han ikke skulle have krydset Limfjordsbroen i løbet af natten. I mellemtiden på Gerlev Idrætshøjskole forsøger både elever og lærere at få en hverdag i gang igen.

Finn Berggren understreger desuden, at hvis elever såvel som lærere har behov for at tale om Frederik, så er der plads til det. Uanset tidspunkt på døgnet.

- Det er klart, at jo længere tid der går, før vi hører fra ham, desto mere bekymrede bliver vi. Men vi håber og tror selvfølgelig på, at Frederik nok skal komme hjem igen, siger Finn Berggren.

Hvis man har oplysninger i sagen, så kan man kontakte Nordjyllands Politi på telefonnummer 114.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App