Forsvarer: Livstidsdom for advokatdrab er for voldsom

Foto: TV ØST

Forsvareren til en nu livstidsdømt morfar fra Haslev vil sandsynligvis råde ham til at anke dommen til landsretten.

Da man alligevel ikke kan idømmes en højere straf end fængsel på livstid, vil forsvareren til en nu livstidsdømt 67-årig mand fra Haslev sandsynligvis råde ham til at anke dommen.

Det siger hans forsvarer Merethe Stagetorn, efter at Retten på Frederiksberg har valgt at idømme den 67-årig mand livsvarigt fængsel for at dræbe advokat Anders Lindholt og forsøge at dræbe sin tidligere svigersøn i fogedretten i København sidste år.

- Overordnet vil jeg beskrive sagen som en meget usædvanlig sag. Jeg vil også beskrive den som en sag, hvor jeg synes, at sanktionen er voldsom og også voldsommere, end den nødvendigvis skal være.

- Så derfor vil mit råd nok være, at han skal anke den, siger Merethe Stagetorn.

Hun havde ikke forventet, at han ville blive idømt mere end 16 års fængsel for drabet og drabsforsøget, som fandt sted 16. september sidste år.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App