Flot hæder til Nakskov-film

Foto: TV ØST

Filmen Limbo, der er optaget i Nakskov er med i konkurrencen om fornem europæisk pris.

Den unge lokale filminstruktør Anna Sofie Hartmann og hendes film Limbo er blevet nomineret til at deltage i den prestigefyldte European Film Awards. Filmen er en af fem nominerede i kategorien European Discovery, som hædrer film af debutinstruktører. Filmen skal op mod film fra England, Tyskland, Østrig og Tyrkiet.

Filmen blev optaget i 2012 i Nakskov, som også er instruktørens fødeby. Den handler om gymnasieeleven Sara, der under forberedelserne til en teateropsætning udvikler følelser for sin nye unge kvindelige lærer.

Fornem pris

Limbo er tidligere blevet vist på filmfestivaler over hele verden. Blandt andet ved den danske filmfestival CPH:PIX.

Det er European Film Academy, der uddeler European Film Awards, og tidligere har blandt andre Lars Von Trier vundet som bedste europæiske instruktør med filmen Dogville.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App