Flere små byer vokser sig større

Foto: TV ØST

Indbyggertallene stiger rundt omkring i Holbæk Kommunes mindre byer. En god infrastruktur er med til at løfte de små steder, fortæller forsker

Det går godt for de små byer, der ligger i Holbæk Kommune. De vokser sig nemlig større og flere borgere slår sig ned på de mindre steder, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det skriver avisen Sjællandske.

Det er eksempelvis byer som Knabstrup, Markeslev og Store Merløse, som har oplevet et stigende indbyggertal siden 2009 og her i 2014 har flere borgere end nogensinde, slået sig ned i området. 

Der er flere forklaringer på hvorfor de små byer i stigende grad er begyndt at tiltrække tilflyttere, fortæller en forsker.

 - Der er ofte tale om byer, hvor man er i pendlingsafstand til et stort arbejdsmarked. Det har stor betydning, at der er en god infrastruktur og at der er en rimelig afstand til en hovedtrafikåre, siger Anne-Mette Hjalager, der er professor og leder af Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet til Sjællandske.

Hun understreger også, at naturen har en vigtig rolle.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App