Flere hundrede til loppemarked på Knuthenborg

Foto: TV ØST

Tidligt lørdag morgen stod flere hundrede mennesker klar ved Knuthenborg Safaripark på Lolland. Der var nemlig loppemarked på godset.

Allerede før klokken 8 var der heftigt trafik ud for Safariparken. De besøgende var lokket af et loppemarked, der langt fra finder sted hver dag. Lensgreveparret havde nemlig besluttet at sælge ud fra gemmerne. 

- Vi har brugt uger på, at rydde ud og gøre alting overskueligt, og det har virkelig været hårdt arbejde. Både lader og stalde har været fyldt til bristepunktet, så nu skulle der ryddes ud, fortæller Lensgrevinde Stephanie Knuth.

Private effekter til salg

Det er private effekter fra familien Knuth, der nu er landet på hylden på loppemarkedet. For selv med rigeligt plads kan et Lensgrevepar også komme i noget, der ligner pladsproblemer. Og det kunne i dag komme blandt andet Jeppe Schmidt fra København til gode.

- Jeg håber på, at kunne finde nogle interessante ting i dag, det er altid spændende at se, hvad de finder på at sælge ud af sådan nogle steder.

Lensgreveparret håber nu på, at de får solgt langt de fleste effekter - for som lensgrevinden siger:

- Ellers skal jeg jo bare pille det hele ind igen, og det vil jeg helst ikke.

Knuthenborg fortsætter med en auktion søndag, hvor flere effekter kommer under hammeren. Her er der i modsætning til ved loppemarkedet kun et begrænset antal pladser. 

Auktionen kan følges live på TV ØST fra søndag klokken 11.30.

01:35 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App