Flere broer til Tyskland

Venstre-politikere vil have både en Femernforbindelse og en bro fra Gedser til Rostock.

Det er ikke nok med en Femern-bro. Vi skal også have en bro fra Gedser til Tyskland. Det mener ihvertfald Karsten Nonbo.

Venstrepolitikeren er ude med de store valgløfter i øjeblikket. Han siger til P4 Sjælland, at vi hurtigst muligt skal have bygget Femern-forbindelsen fra Rødbyhavn. Og så snart den er færdig, skal vi have skrottet færgen fra Gedser og bygget en bro til Rostock med forbindelse videre til Berlin.

Venstres ledende trafikordfører, Kristian Pihl Lorentsen bakker op om ideen:

-Jeg er enig i, at der kan blive behov for en forbindelse til Berlin via Gedser, men det ligger mange år ude i fremtiden. Først skal vi have omfartsvejen i Nykøbing Falster  færdig, så bilerne kan komme frem til færgen i Gedser, siger han til radioen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App