Flere børn af kortuddannede indtager universiteter

Den sociale arv er på vej til at blive brudt. Flere børn af forældre med korte uddannelser kommer nu på universitet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den tid er forbi, hvor industriarbejderens søn automatisk også kom på fabrik. De sidste 25 år er der nemlig sket et skred i den såkaldte sociale mobilitet. Det skriver Fagbladet 3F.

Adgangen til mellemlange og lange videregående uddannelser er nemlig blevet lettere for børn af kortuddannede. Det viser et nyt dansk studie, der er publiceret i European Sociological Review.

Seniorforsker ved SFI, Jens Peter Thomsen, har kigget på tallene, der viser, hvordan det ikke længere kun er juristens sønner og overlægens døtre, der fylder op på de videregående uddannelser. - Uligheden er mindsket.

Og det er en udvikling, der er sket, samtidigt med at der er kommet mange flere pladser på de videregående uddannelser. Og mange børn af de kortuddannede har altså udnyttet den mulighed. Det gælder særligt døtrene,

forklarer Jens Peter Thomsen til Fagbladet 3F. Hvis man tager drenge af de højest uddannede forældre, kan Jens Peter Thomsen konkludere, at de i 1984 havde fire gange så stor chance for at tage en universitetsuddannelse, som drenge af de lavest uddannede forældre. Den chanceulighed var i 2010 dalet fra fire til tre. Og døtrene af kortuddannede har halet så meget ind på døtrene af de højst uddannede, at chanceuligheden er mindsket fra tre til to over de 25 år.

Jens Peter Thomsen har i sin undersøgelse taget højde for, at uddannelsesniveauet generelt er steget i perioden. Men sættes luppen på den enkelte uddannelse - for eksempel statskundskab og psykologi - lever uligheden dog i bedste velgående. - Der, hvor børn af 3F'ere og andre kortuddannede typisk har fået slået døren ind, er de mere anvendelsesorienterede uddannelser.

Det kan være til ingeniør, tandlæge eller erhvervssprog. Og så er det ofte på uddannelsesinstitutioner som Syddansk Universitet og Aalborg Universitet, som ligger i et opland, hvor forældrene typisk heller ikke har den lange uddannelse. Det, kan man sige, er den gode historie, forklarer Jens Peter Thomsen. - Men de klassiske uddannelser - for eksempel statskundskab på Københavns Universitet - er det stadig lige svært for børn af kortuddannede at komme ind på.

I et demokratisk perspektiv kan det være et problem, vurderer han. - For det er netop ofte de uddannelser, der giver adgang til statsadministrationen og magtfulde positioner i samfundet, siger Jens Peter Thomsen. Undersøgelsen er baseret på registerdata over 25-årige og deres forældre fra 1984 til 2010.


Nyhedsoverblik