Pigen var ved at klatre i træer og buske på legepladsen på institutionen Stjernehuset, da uheldet fandt sted mandag eftermiddag.
Hætten på hendes flyverdragt fik fat i en gren, og pigen hang fast omkring 30 cm over jorden. Her mistede hun kortvarigt bevidstheden, men blev hjulpet fri i tide af en forælder.
Ifølge politiet var der tre ansatte tilstede på legepladsen. Politiet opfatter episoden som et hændeligt uheld.
Pigen er sluppet fra uheldet uden mén.