Fejø Skole overlever endnu et år

Foto: TV ØST

Skolen på Fejø fortsætter undervisningen også næste skoleår. Øen omdanner nemlig Fejø Skole til en friskole og der skal nu skaffes 400.000 til projektet.

Også efter sommerferien vil der være undervisning på Fejø. Det står klart efter bestyrelsen for Fejø Børne- og Kulturhus har besluttet selv at oprette en friskole.

De har ikke mulighed for at få støtte fra staten, da ansøgningsmuligheden var overskrevet, da beslutningen om skolelukningen blev taget af Lolland Kommune.

Læs også: Politikere vil lukke ø-skole

Derfor skal øboerne nu selv finde frem til de 400.000 kroner, skoleåret kommer til at koste. De er derfor nu gået i gang med at skaffe penge fra fonde og såkaldt crowd-funding.

- Det er en lettelse nu at kunne sige, at skolegangen for de mindste er sikret på Fejø, så børnefamilier, der har stået og trippet, usikre på om de turde satse på Fejø eller ej, nu kan tage springet og realisere drømmen om ø-liv og en tryg og nærværende hverdag, skriver Merete Rostrup Fleischer fra Børne- og Kulturhuset i en pressemeddelelse.

På længere sigt håber skolen at kunne oprette en filial af Horslunde Skole på Fejø. Det er indtil videre umuliggjort på grund af den såkaldte Tvind-lov, der blev lavet for at sikre friskolers økonomiske selvstændighed. 

På øen håber man derfor, at loven kan ændres til deres favør, inden skoleåret 2016/2017 ringer ind.

En gruppe har allerede været på besøg på Christiansborg for at få politikerne i tale. 

Læs også: Fejø til kamp på Christiansborg: Vil redde skole

03:12 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App