FC Vestsjælland taber til FCK

Foto: TV ØST

Efter endnu et nederlag begynder nedrykning til 1. division for alvor at ligne en realitet for FC Vestsjælland, der mandag aften tabte til F.C. København.

Efter en ellers fin start på kampen tabte FC Vestsjælland mandag aften på hjemmebane til F.C. København.

Vestsjællænderne havde styr på københavnerne i første halvleg, og det var ikke mange chancer FCK i det hele taget havde i læbet af de 90 minutter. Alligevel lykkedes det Thomas Delaney at score til 0-1, som også blev kampens resultat.

Med nederlaget er en nedrykning kommet endnu tættere på for FC Vestsjælland, der nu er seks point efter Esbjerg over nedrykningsstregen, og holdet er godt klar over alvoren.

- Vi har fem kampe igen og skal bare sørge for at vinde resten. Desværre er vi i en situation, hvor vi ikke længere kan afgøre det selv, men vi skal bare vinde resten, siger anfører Henrik Madsen, der var skadet i mandagens kamp.

På torsdag - Kristi Himmelfartsdag - mødes FCV og FCK igen i årets pokalfinale, der traditionen tro spilles i Parken i København.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App