Tre unge reddet ud fra brand

Foto: TV ØST

Tre personer blev natten til tirsdag reddet ud af et hus, mens en fjerde selv kom ud, da der opstod brand på førstesalen.

Natten til tirsdag blev noget voldsom for fire unge mennesker fra Jyderup i Odsherred. Omkring klokken 2.45 fik brandvæsnet en melding om ild i huset på Bøgebjergvej.

Her var der ild på husets førstesal, og mens en person selv var kommet ud, befandt de øvrige tre sig stadig indenfor, da indsatslederen fra Odsherred Brandvæsen ankom. Indsatslederen bor i nærheden og sammen med den mand, der var kommet ud ved egen hjælp, fik de fat i en stige og reddede de tre andre personer ud.

Det er endnu ikke slået 100 procent fast, hvad der er årsagen til branden, men et bud lyder lige nu på, at den er opstået i et sikringsskab. Det skal dog undersøges nærmere.

De fire unge mennesker er i alderen 17 til 22 år. De tre af dem blev efterfølgende kørt til skadestuen til tjek for røgforgiftning. De er udskrevet igen.
[video:videonode:242391]

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App