Familie beskattes af tag-gave

Foto: TV ØST

Tagsagen fortsætter. Selvom en tømrermester vil skifte Ringsted-parret Jacob Ipsen og hustruens tag kvit og frit, så kommer det alligevel til at koste familien.

Gratis arbejde kommer til at koste ekstra i skat.

Det er den seneste udvikling i sagen om taget på parret Jacob Ipsen og hustruens hus i Ringsted, som Ringsted Kommune har givet pålæg om at skifte. Det røde tag er nemlig lavet af beton-elementer og ikke brændt ler, som lokalplanen kræver.

Søndag tilbød tømrermester Thomas Breuning fra Fensmark at skifte taget, og hvor de første 100 arbejdstimer ville være gratis - og familien skulle så blot betale for omkostningerne til nye sten, stillads og andre materialer og værktøjer.

Nu viser det sig dog, at gaven på de 100 timers gratis arbejdskraft er skattepligtig.

- Man skal se det som om, at det er en gave fra håndværkeren til ægteparret. I det tilfælde skal de faktisk beskattes af den værdi, som arbejdet har, siger Claus Holberg, der er partner i advokatfirmaet Lett.

Det betyder, at gaven let kan komme til at koste familien 20.000 kroner – dog alt efter, hvor krævende arbejdet viser sig at være, hvordan det værdisættes, og hvordan beskatningsforholdene er for familien.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App