Et år efter Bodil: Nu er vi snart helt på plads

Foto: TV ØST

Gulve og vinduer blev ødelagt, da stormen Bodil sendte vand ind i Kanalhusene i Nykøbing Sjælland i december sidste år.

Niels og Kirsten Hessellunds hjem ser anderledes ud nu, end det gjorde før Bodil ramte Nykøbing Sjælland sidste år.

- Vi har fået skiftet vinduer, gulvkonstruktionen er lavet helt om, og der er blevet lagt klinkegulv i stedet for trægulv, fortæller Nieles Hessellund.

Vandet trængte ind i husene

Det har været nødvendigt, for den 6. december sidste år - dagen efter stormen Bodil blæste ind over Danmark - blev vandstanden forhøjet 2 meter i Isefjorden i Nordsjælland.

Det gik blandt andet ud over Kanalhusene ved havnen i Nykøbing Sjælland.

Her trængte vandet simpelthen ind i husene.

- Én ting er, at vi havde problemer, da vandet kom, men bagefter kom problemerne med forsikring, Stormrådet, håndværkere og renoveringen, fortæller Niels Hessellund.

Han og hans kone boede på husets første sal, mens renoveringen i stueetagen stod på, men er nu flyttet ned igen.

03:51 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App