Den 13-årige dreng skulle trække sin cykel over landevejen i Vejleby, da han tirsdag blev ramt af en bil og slynget op på forruden.
Drengen slap billigt fra flyveturen med et brækket nøgleben og en mindre blødning i hovedet, som ikke er livstruende.
Mindre end et døgn før den ulykke mistede en 15-årig knallertkører livet på Nakskov Landevej ved Nebbelunde, da han blev ramt af en bil. Knallertkøreren overholdte formentlig ikke sin vigepligt. Politiets bilinspektør mener, at bilen kan have kørt op mod 160 km/t.
Politiet laver tit fartkontrol på netop de steder på Nakskov Landevej, men der er ikke umiddelbart tanker om at lave foranstaltninger, der vil få bilisterne til at køre langsommere.