EM-håb Abdi Hakim Ulad er i topform

Forberedelserne til Adbi Hakim Ulads EM-debut er nu gået ind i den mest afgørende fase. På onsdag skal han løbe om kap med Europas bedste 10.000 meter løbere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Regionens bedste løber Abdi Hakim Ulad er i topform. Han har brugt de sidste mange måneder på at forberede sig til sit livs løbepræstation. På onsdag den 13. august skal han for første gang løbe 10.000 meter distancen til EM i Zürich.

- Nu er jeg endelig med, og jeg er mere end motiveret. Jeg glæder mig bare så meget siger, Abdi Hakim Ulad.

Tre uger i Pionererne
Han har brugt tre uger op til EM på at højdetræne i Pyrenæerne. Og han har høje forventninger.

- For min løbekarriere, bliver det nok det største resultat, hvis jeg løber inden for top 5. Og hvorfor skulle jeg ikke gøre det?, siger han.

Hans træner Leo Madsen har også høje forventninger til EM, men er mere forsigtig i forhold til Abdi Hakim Ulads placering.

- Der er 24 med i finalen, og jeg tror på sådan en top 10-12. Det vil være rigtigt godt, eftersom det er hans debut til senior EM, træneren.

10.000 meter er favoritdistancen
Når han til EM skal løbe den lange distance på 10.000, er han i sit rette element. Det er hans styrke at løbe de længere distancer. Han er, det man kalder, en tempoløber og er mindre stærk i slutspurten.

- Den distance jeg skal løbe, det er egentlig også min favoritdistance, siger regionens hurtigste løber.

Så frem til onsdag skal han følge den sidste del nedtrapningsplanen for at kan være så skarp som muligt.


Nyhedsoverblik