Efterlyst listetyv anholdt i Spanien

Foto: TV ØST

En efterlyst listetyv er netop blevet hentet til Danmark. Han mistænkes for at stå bag en række listetyverier og et røveri på Sjælland.

En 24-årig mand er blevet anholdt i Spanien på begæring af det danske politi.

Manden mistænkes for at stå bag en række listetyverier og et røveri begået på Nord- og Midtsjælland sidste år.

Det oplyser Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Manden har været efterlyst internationalt i otte måneder, før han for to uger siden blev anholdt i Spanien.

Han er mistænkt for kriminalitet begået i både Nordsjællands og Midt- og Vestsjællands Politikredse.

Manden mistænkes for at være en del af en gruppe marokkanske mænd, der begik forbrydelser i Danmark. Tre af mandens bekendte er allerede blevet dømt for deres medvirken, og er endt i fængsel.

Den anholdte blev tirsdag hentet til Danmark af politiet og er nu varetægtsfængslet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App