DSB lukker for al togdrift mellem Rødby og Puttgarden

DSB har indstillet al togdrift mellem Danmark og Tyskland på ubestemt tid. Det sker på ordre fra politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

DSB lukker nu for flere tog med færgerne over Rødby-Puttgarden resten af onsdagen. DSB skriver på deres hjemmeside, at kunderne derfor selv skal gå til og fra borde og at togene til gengæld kører normalt på begge sider af Femern. 

- Det er en beslutning, som politiet har taget, og det retter vi os efter. Jeg ved ikke, hvor længe politiet har tænkt sig at opretholde den beslutning, siger trafikinformationschef ved DSB, Tony Bispeskov til Ritzau.

Det sker på baggrund af den tilspidsede situation i Rødbyhavn lige nu, hvor flere tog med flygtninge og migranter om bord er tilbageholdt på perronerne. De mange flygtninge er kommet med internationale tog via færger fra Puttgarden. Politiet har standset togene, fordi de ønsker at registrere de mange flygtninge. Men flygtningene nægter at stige ud af de to tog, fordi de ikke ønsker at søge asyl i Danmark.

DSB oplyser desuden også, at der kan være store forsinkelser på de internationale tog fra Hamborg og Berlin på grund af politiets paskontroller i Tyskland eller ved grænsen i Rødby Færge og Padborg.


Nyhedsoverblik