Drenge sendt bag tremmer for overfald på 36-årig

Foto: TV ØST

To drenge på 16 og 17 år er blevet varetægtsfængslet frem til 18. december sigtet for et voldeligt overfald på en 36-årig mand i Faxe søndag morgen.

Et brutalt overfald på en 36-årig mand fra Faxe koster foreløbigt to drenge fængsel frem til 18. december. Det skriver Sjællandske.

Drengene er sigtet for et voldsomt overfald søndag morgen, hvor de ved 5.30-tiden sparkede døren ind til den 36-åriges hjem på Parkvej i Faxe.

Ifølge politiet kendte de to formodede gerningsmænd ikke umiddelbart den 36-årige, men de kan være sendt ud af en tredjepart som tæskehold, lyder teorien.

Slået og sparket i hovedet

Den 36-årig blev slået med en stump genstand i hovedet, ligesom overfaldsmændene sparkede og slog ham. Han slap dog fra overfaldet med en flænge i baghovedet.

Ved et grundlovsforhør i Retten i Næstved blev de to drenge søndag varetægtsfængslet frem til 18. december.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App