Drabsmand fik forældremyndighed - nu er han tiltalt

Foto: TV ØST

Den mand, der for nylig blev tilkendt forældremyndigheden over sine børn, er nu tiltalt for at dræbe deres mor, hvis lig han angiveligt smed omkring Næstved.

Den mand, der efter drabet på sin hustru er blevet tilkendt forældremyndigheden over parrets børn, er nu blevet tiltalt i en nævningesag.Den 41-årige tidligere bokser har været centrum for offentlig diskussion også blandt flere politikere.Offerets familie frustreret Det skyldes, at han har fået forældreretten over de to børn. Den frustrerede familie til offeret, Hafida Bourouih, stod i slutningen af marts frem på TV2.- Vi er i chok over den afgørelse. Hvordan kan man på den måde belønne en morder for at have slået børnenes mor ihjel, spurgte broren.I et retsmøde sidste sommer erkendte manden, at han havde forvoldt sin hustrus død.Hævder at hun angreb med knivNu skal et nævningeting ved Retten i Glostrup så afgøre, om han er skyldig i manddrab og fastsætte en straf. Selv har manden hævdet, at hun først angreb ham med en lille kniv. Derefter slog han hende og kvalte hende til sidst med en ledning.Under den kommende retssag ønsker anklagemyndigheden også at få manden dømt for usømmelig omgang med lig.Efter forbrydelsen kørte han i flere timer rundt med liget på Sjælland.Anklage: Planlagde at skære liget i flere deleVed en spejderhytte i Klinteby nær Næstved kastede han liget over et hegn, og han planlagde også at skære liget i flere dele, hævdes det i anklageskriftet.Midt i august kommer sagen for retten, som også skal afgøre et par andre spørgsmål: For eksempel om han skal frakendes retten til arv, der er afhængig af hustruens død./ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App