Dømt for voldtægt i skole

Foto: TV ØST

En 19-årig mand blev fredag eftermiddag i Østre Landsret i Nykøbing Falster dømt for alle forhold i en sag om en voldtægt på Reventlow Lilleskole på Vestlolland.

Han slipper dog med en betinget dom på grund af juridiske spidsfindigheder. Det skriver Lolland-Falsters Folketidende.

Den 19-årige mand, der i Østre Landsret stod tiltalt for voldtægt af en 14-årig skolepige, slap med en betinget dom på seks måneders fængsel.

Det skete, da landsretten efter flere timers votering afsagde endelig dom i sagen, som rent juridisk blev kompliceret og uden fortilfælde.

Det problematiske ved dommen var blandt andet, at den 19-årige sidste år i byretten var idømt en ungdomssanktion, som krævede at han kom i et kommunalt behandlingsforløb.

Denne dom kunne ikke gentages i landsretten, da kommunen i mellemtiden havde frarådet en sådan sanktion, fordi han siden havde begået ny kriminalitet i form af røveri.

Når retten gjorde dommen betinget, var det fordi anklagemyndigheden ved anken til landsretten havde kæret stadfæstelse af ungdomssanktionen. Retten mente derfor ikke, at man kunne dømme den tiltalte hårdere end dette.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App