Det sker i weekenden

I weekenden er der et hav af aktiviteter. Du kan blandt andet lave en isskulptur i Haslev, få pulsen op i skoven ved Præstø og komme på "militærøvelse".

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

LØRDAG

Isskulptur event i Haslev

Ice for Kids. Alle børn får en blok is og værktøj til at forme isen. Der vil være kyndig vejledning i, hvordan man kan arbejde med isen.

Alle børn kan deltage, men børn under 10 år skal være ledsaget af en voksen. Kun børn skal have billetter

Vi hakker løs og skaber små mesterværker i lunden, lige ved siden af Haslev Bibliotek.

Dørene åbner klokken 10 og det koster 30 kroner at deltage. HER kan du købe billet. 

Adresse: Jernbanegade 62, Haslev

Jagten på Stevnsfortet

Stevns Kommune og Koldkrigsmuseum Stevnsfort inviterer for tredje år i træk børn og voksne til det store motions- og kulturevent Jagten gennem historien.

På Koldkrigsmuseum Stevnsfort blæses der til militærøvelse. Til Jagten gennem historien kan man prøve, hvad det vil sige at være på NATO-øvelse anno 1985. På Stevnsfort sendes børn og voksne fra post til post rundt i terrænet. Undervejs gælder det om at samarbejde, få pulsen op og tænke hurtigt.

Det forgår fra 11-15

Adresse: Korsnæbsvej 60, Rødvig Stevns

Biletter:

Voksne (15+ år): 65 kr.
Børn (7-14 år): 35 kr.

Byfest i Nakskov

I 2014 valgte nakskovitterne at starte en ny tradition, hvor de fejrer sig selv og inviterer deres naboer på besøg.

Der vil være grillpølser, loppemarkeder og musik.

Festen starter klokken 9 om morgen og vil fortsætte til klokken 24.

Der vil være aktiviteter i hele byen.

Oplev Energiexperimentariet

Kom og oplev energien, lær om energibesparelser og producer din egen vedvarende energi

Energi er ofte usynlig og derfor glemmer mange af os, hvor energien kommer fra. Samfundet går i stå uden strøm i kontakten, men hvor kommer energien fra og hvorfor snakker alle om vedvarende energi? Alt det og meget mere kan du få svar på, når SEAS-NVE inviterer til Energiens Dag.

De forskellige aktiviteter er gratis og sker mellem klokken 10-13

Adresse: Tinghuset i St. Heddinge på Stevns

SØNDAG

Skovens Dag i Faksinge skov

kl. 10-13 afholdes der Skovens Dag i Faksinge Skov, hvor skoven vil summe af aktiviteter. Du kan bl.a. prøve træklatring, opleve skoven fra hesteryg, tage med på krible-krabletur, bage pandekager over bål og deltage i snitteaktiviteter med spejderne i Præstø.

Faksinge Skov ligger ved Præstø

Det er gratis at deltage.

Talkshow med ”De Unge Fiskere”

Hør med, når de unge fiskere fortæller om deres historier, og hvorfor de valgte at blive fiskere.

Mød Jesper og Mohammed fra Tv-udsendelsen ”De Unge Fiskere” på DR1.

Du har mulighed for at møde drengene, når de stiller op til talkshow og meet & greet, hvor de vil fortælle om deres mange oplevelser som unge fiskere.

Næstved Stor-Center fra 13-14, adresse: Centeradministrationen 5, 1, 44

Det er gratis at deltage 


Nyhedsoverblik