Det sker i weekenden

Foto: TV ØST

Julemarkederne indtager regionen i den kommende weekend, som også byder på museums-jubilæum og pigefodbold.

Lørdag den 22. november:

Fodbold i Nykøbing F:

Nogle af Østdanmarks bedste pige-fodboldspillere er i aktion i Nykøbing F. hallerne lørdag.

Holdene kommer fra hele Sjælland og Lolland-Falster, og i alt 210 piger fordelt over 35 hold er en del af det store indefodbold-stævne.

Pigerne er i kamp fra 10-17.00. Entreen er gratis.

Møns Museum 100 år:

Møns Museum fejrer 100 års jubilæum, og det bliver lørdag fejret klokken 11 med flere forskellige ting på programmet.

Program:

 Kl. 11.00 Flag- og Fakkeloptog fra Hages Gård (deltagerne mødes kl. 10.30).

 Kl. 11.30 Ophold ved ”Det Gamle Rådhus” med velkomst til optoget.

 Kl. 12.15 Ankomst til Museets Gård.

 Kl. 12.30 Borgmester Knud Larsen og museumsdirektør Keld Møller Hansen holder tale.

 Kl. 12.50 De 5 Jubilæumsudstillinger åbnes og deltagerne beværtes med pølser ad libitum –

 vegetariske retter – og Mønske egnsretter – kaffe/te. Underholdning med Mønsk Folkemusik.

Deltagelse i festarrangementet alene koster 80 kroner. For deltagelse i fakkeltoget plus festarrangement - 50 kroner.

Billetter købes hos: Møns Museum – eller Tel: 40 46 01 12 / john@holmer-as.dk

 

Søndag den 23. november

Børnekoncert

Der er musik for hele familien, når Næssi-søndagskoncerterne er klar med et nyt navn på plakaten. Bandet Phønix spiller folkemusik og har turneret i hele verden med deres musik.

Phønix spiller klokken 11.00 i Musikstalden på Grønnegades Kaserne. Billetterne koster 50 kroner og kan købes på sj-billetten.dk eller på billetkontoret på Grønnegades Kaserne.

Hør Nobelpris-historier i Hårbøllehuset

Skuespilleren Jannie Faurschou læser højt af den canadiske nobelprisvinder Alice Munro. Hun fik sidste år prisen for sin samling af noveller. Oplæsningen bliver fulgt af musik fra husets flygel. Musikeren Hanne Raffnsøe sidder bag tangenterne.

Arrangementet finder sted klokken 15. Billetter koster 150 kroner - reservation kan ske på info@scene1.eu eller tlf. 21 27 76 54. Halv pris for gæster under 25 år.

 

Julemarkeder:

Jul i den gamle købmandsgård

Der er julemarked lørdag og søndag i det 600 m2 stort kornlager i Mørkøv. Markedet er arrangeret af frivillige i samarbejde med borger- og håndværkerforeningen i Mørkøv.

Der er gratis adgang til markedet, der har åbent både lørdag og søndag 10-16.

Jul på Fæstningen

Fæstningen på Søbatteriet i Korsør åbner lørdag klokken 10 op for årets julemarked. Kunsthåndværkere fylder lokalerne med nisser og andre produkter som keramik, porcelæn, tasker og patchwork. I caféen er der gløgg og æbleskiver, og Beredskab Korsør uddeler gratis risengrød lørdag klokken 11.00. Her vil Korsør Pensionistkor samtidig underholde.

Der er gratis adgang til markedet, der finder sted lørdag og søndag 10-16.

Julemarked på Dragsholm Slot

Sidste år lagde 1200 besøgende vejen Dragsholms Slot til julemarked. I år står markedet i gastronomiens tegn med masser af smagsprøver og julegodter. Der er åbent overalt på slottet, så de besøgende kan få kigget sig omkring. Derudover er der juleaktiviteter og boder med alt fra børnetøj til juledekorationer.

Markedet er fra klokken 12-17 - kun søndag den 23. novemver. Entreen koster 75 kroner for voksne. Børn under 12 kommer gratis ind.

Arrangementerne er et lille udsnit af de ting, der sker i vores region i løbet af weekenden. Du kan se flere begivenhede på kultunaut.dk.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App