Derfor vælger flygtninge at gå til Sverige

01:00

Flere flygtninge og migranter valgte mandag at forlade Rødbyhavn og politiet på gåben. De vil videre til Sverige, og det skyldes blandt andet den såkaldte Dublin-forordning.

Mandag forlod flere flygtninge og migranter Rødbyhavn på gåben. De vil videre til Sverige, og de vil ikke registreres af det danske politi, da det kan forhindre deres planer. Det skyldes blandt andet flygtningereglerne, som går under navnet Dublin-forordningen. Reglerne kan nemlig gøre Danmark til deres endestation. 

Dublin-forordningen er et sæt fælles regler for alle EU-lande, samt Norge, Schwiez, Island og Liechtenstein. Den fastslår, at det første EU-land, en migrant krydser landegrænsen til, bærer ansvaret for migrantens asylansøgning fremadrettet. Dermed bliver migranten "bundet" til landet under behandlingen af asylansøgningen. Reglerne skal forhindre at en migrant får behandlet sin asylansøgning i flere lande på én gang. 

I praksis betyder det for migranter, som gerne vil videre til Sverige, at det kan blive svært, hvis de bliver registreret i Danmark. Hvis det sker, bliver Danmark ansvarlig for asylbehandlingen og dermed er migranterne nødt til at blive i Danmark. 

 - Dublin-forordningen (Rådets forordning nr. 604/2013) er en aftale mellem EU-landene, Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein, som skal sikre, at en asylansøgning, der indgives i et af disse lande, kun behandles af ét land.

 -Forordningen skal også sikre, at der altid kan findes et land, der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning.

-Dublin-forordningen indeholder en række kriterier for, hvilken medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om asyl. Kriterierne angiver i prioriteret rækkefølge, hvilket land der bærer ansvaret for behandlingen af asylansøgningen:

 1. Det land, hvor ansøgerens nærmeste familie opholder sig.

 2. Det land, der har udstedt en opholdstilladelse eller et visum til ansøgeren.

 3. Den første medlemsstat, som ansøgeren ulovligt er indrejst i.

 4. Det land, hvor ansøgeren først har søgt om asyl.

 - Hvis det ud fra disse kriterier ikke er muligt at bestemme en ansvarlig medlemsstat, er det den første medlemsstat, som ansøgningen er indgivet i, der er ansvarlig for behandlingen.

- Alle lande i Dublin-forordningen kan på begæring af et af de andre lande acceptere at behandle en asylansøgning af eksempelvis humanitære grunde.

 - Det historisk store antal migranter i Europa har til en vis grad sat Dublin-forordningen ud af kraft, da EU's grænselande mod syd oplever et stort pres på deres asylsystem.

 Kilder: EU-Kommissionen og nyidanmark.dk

 

Øverst kan du klikke på videoen og se den store gruppe flygtninge gå på Sydmotorvejen samt høre en beretning fra journalist Jacob Linddahl. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App