Der bliver pjækket mere i Slagelse

Foto: TV ØST

Fraværet på folkeskolerne i Slagelse er højere end i resten af landet. Det vil politikerne nu sætte en stopper for.

Politikerne i Slagelse Kommune har vedtaget en ny procedure, der skal få bugt med pjækkeri på kommunens folkeskoler. Skoleeleverne i Slagelse pjækker nemlig mere end i resten af landet. Det skriver Sjællandske.

Eleverne har i gennemsnit 3,2 pjækkedage om året, og det er 20 procent mere end andre resten af Danmark. Tallene dækker over store udsving eleverne imellem, for nogle har meget højt ulovligt fravær, mens andre har nærmest intet.

Har betydning for afgangskarakterer

Det ulovlige fravær har ifølge en undersøgelse fra Undervisningsministeriet direkte betydning for elevernes karakterer, når de går ud af folkeskolen, og dermed deres mulighed for at komme videre på en ungdomsuddannelse. Og det er derfor, at politikerne nu vil det ulovlige fravær til livs. Og det kommer til udtryk i et nyt forslag til en procedure, som forvaltningen i kommunen netop er sendt i høring.

- Det nye i den nye procedure er, at skolerne skal reagere langt hurtigere, når man opdager det ulovlige fravær, siger skolechef, Per Kensø til avisen.

Hurtigere kontakt til forældre

Forvaltningen har også udarbejdet et forslag til, hvad der skal ske, når pjækkeriet bliver bekymrende. I så fald vil en procedure på ni trin gå i gang. Blandt andet skal der hurtigt tages kontakt til forældrene, ligesom der er et øget fokus på, at det ikke kommer til at ske igen.

De ni trin træder i kraft, hvis en elev har fem eller flere sammenhængende fraværsdage uden besked fra forældrene, hvis de har fem ulovlige fraværsdage i løbet af en periode på tyve dage, eller femten ulovlige fraværsdage i løbet af en periode på 60 dage.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App