Opdateret: Dement kvinde fundet

Foto: TV ØST

63-årig kvinde er mandag fundet i villahave i Jyderup - 300 meter fra det plejecenter i Jyderup, hvor hun forsvandt fra i nat.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at en 63-årig dement og hjerneskadet kvinde mandag morgen er blevet fundet i en villahave på Lyngvej i Jyderup. Hun var kold og våd, men ellers uskadt, fortæller politiet.

Hun blev fundet blot 300 meter fra plejecentret på Lunderosevej, hvor hun forsvandt fra i nat.

Politiet havde ellers hele natten ledt efter kvinden med flere patruljer og hunde. Og plejecentret og området omkring centret var blevet undersøgt  - uden at kvinden var blevet fundet.

Men det lykkedes altså her til morgen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App