De små naturområder ødelægges af landbruget

Foto: TV ØST

"Den lille natur" som levende hegn, vejkanter, moser og småpletter af hede vantrives. Områderne er den hårdest ramte del af dansk natur, fortæller ny rapport.

Den "lille natur" i Danmark - små pletter af hede, vejkanter, levende hegn og markskel, naturenge, tørvemoser, småskove og vandløb - har det rigtig skidt.

De såkaldte småbiotoper, eller levesteder, tømmes for liv og rangerer efterhånden blandt den mest forarmede natur i landet, fremgår det af en ny rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.

Det skyldes landbrugsdriften i form af nedfald af luftbåren ammoniak, sprøjtegifte, dræning og tilgroning. Problemerne, som resten af naturen slås med, er mangedoblede i små biotoper, skriver forskerne bag rapporten "Småbiotoper 2007 og 2013".

Sammen med større naturområder og skove skal de små naturpletter ellers udgøre en "grøn infrastruktur", der kan sikre mangfoldigheden af vilde dyr og planter i landskabet.

I et land, der er så hårdt opdyrket som Danmark med to tredjedele under plov, er de små og ubeskyttede områder yderst vigtige for den biologiske mangfoldighed, påpeger Michael Leth Jess, direktør i Danmarks Naturfredningsforening (DN).

- Derfor opfordrer vi kommunerne til at styrke biotopernes sammenhæng med kerneområderne i landskabet, når de i kommende år skal rulle det netop vedtagne grønne naturnetværk ud i kommuneplanerne, siger han.

DN peger på agerhønen som en art, der er helt afhængig af skel og hegn, hvor den har sin rede. Agerhønen lever på et ret begrænset område, hvor den skal finde skjul og føde for både voksne og kyllinger. Bestanden er på 50 år faldet fra omkring 100.000 par til i dag 20.000-30.000 par.

Grøftekanter spiller en vigtig rolle som naturarealer, hvor dyr og planter kan overleve. Herfra kan frøer, firben og salamandere spredes og finde nye levesteder.

DN har for nylig afsløret, at hundreder af ældgamle og biologisk særdeles vigtige diger er forsvundet i landskabet - de er fjernet for at gøre markerne større, men oftest uden at myndighederne har grebet ind, siger Michael Leth Jess.

Flertallet af de små biotoper er ikke beskyttet. Det er derfor helt op til lodsejeren at beslutte, om de skal nedlægges eller plejes.

/ritzau/

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App