Dark Sky på Møn og Nyord griber om sig

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

1 af 4

Nattemørket på Møn og nyord er unikt - og det skal bevares, mener lokale aktører.

Der findes stadig få steder i Danmark hvor lys spildet er minimalt og nattemørket er tæt på naturligt. Disse steder udfolder natten, Mælkevejen og stjernehimlen sig i sådan en pragt, at det ikke kan beskrives i ord eller billeder, men skal opleves med egne sanser, i en total oplevelse af natten. Øerne Møn og Nyord er et af disse fåtallige steder.

- Nattehimlens kvalitet over Møn og Nyord er usædvanlig god efter danske forhold. Mælkevejen er for eksempel så stor og klar, at det overrasker selv erfarne amatør astronomer. siger Tom Axelsen, Formand for Astronomisk forening for Sydsjælland, der søndag var vært for 93 tilhørere ved et foredrag om Dark Sky Park i Stege Biograf. 

Større interesse

Det var det andet møde af slagsen – det første fandt sted 24. februar. Og interessen for Dark Sky griber om sig. Søndag aften var der 93 gæster tilstede i Stege Biograf.

- Interessen er blevet stor og min fornemmelse er, at mange lokale er interesserede i at bevare nattemørket på Møn og Nyord. Der var mange spørgsmål – og langt fra alle kunne vi nå at svare på. Det kan man få lejlighed til ved et møde mere i Borre Forsamlingshus 17. marts klokken 19, fortæller Tom Axelsen.

Nattemørke skal beskyttes

Tom Axelsen står i spidsen for en arbejdsgruppe af lokale aktører, som brænder for at få nattemørket over Møn og Nyord beskyttet og bevaret og gennem intelligente belysningsløsninger og via formidling skabe yderligere oplevelser for gæster og den lokale befolkning. 

Målet for arbejdsgruppen er at nå frem til en international certificering og blåstempling af nattemørkets kvalitet over Møn og Nyord, hvorved de to øer får lov til at bruge en af betegnelserne International Dark Sky Community eller International Dark Sky Park. 

Certificeringen og udnævnelsen sker af International Dark Sky Association, som har arbejdet med bevarelse af nattehimlen på verdensplan, gennem de sidste 25 år. Når Møn og Nyord til sin tid opnår certificeringen, vil øerne dele titlen med et lille antal tilsvarende områder i Europa. 

Jens Grønager fra Stege har sendt os billederne fra foredraget søndag aften. Billederne fra Stege Museum er taget søndag eftermiddag, hvor cirka 30 personer var mødt frem til suppe og foredrag om ”Camønoen”, der er en vandrerute rundt på Møn. Jens Grønager er medlem af ØSTHOLDET. Læs mere om ØSTHOLDET – KLIK HER

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App