Danske og tyske museer i tæt samarbejde

Foto: TV ØST

Femern Bælt projektet skal nu bygge bro mellem mere end landegrænser. Danske og tyske museer indgår et nyt samarbejdsprojekt som skal hedde MusBelt.

Når Danmark og Tyskland bliver forenet af Femern Bælt forbindelsen vil det ikke kun være en bro, der forbinder de to lande. Fire museer og to universiteter er nemlig gået sammen om at skabe mere fokus på både kulturhistorie og forskning på tværs af landegrænser.

- Vi rykker tættere på hinanden og derfor er det vigtigt at lære noget om værdier på hver side af bæltet. Vi har en masse historie tilfælles og vi adskiller os også på mange måder. Men historien er jo fyldt med både storhed, drama og mange andre spændene emner, og det er det vi skal samarbejde om at få mere fokus på, siger Dirk Keil, Projektleder fra Museum Lolland-Falster.

Museer trækker turisterne til
I regionen omkring Femern Bælt trækker museer mange interesserede til og en opgørelse fra 2012 viste besøgstal på knap 400.000 besøgende. Så ifølge projektlederen er der potentiale for det nye samarbejde

- Vi kommer til at skabe et mere stabilt projekt, som er mere langsigtet end de hidtidige småprojekter. Det kommer forhåbentlig til at trække endnu flere turister og kulturentusiaster til området. Vi skal blandt andre samarbejde med Die Lübecker Museen, så vi forventer meget af det nye projekt, siger Dirk Keil.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App