Dankortsvindlere fik fængsel og udvisning

Tirsdag eftermiddag blev 2 rumænere dømt skyldige i omfattende svindel med dankort i blandt andet Ringsted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

1 år og 3 måneders fængsel og udvisning af Danmark i 12 år.  

Sådan lød dommen i Retten i Roskilde tirsdag eftermiddag, hvor 2 rumænske mænd stod tiltalt for at have afluret flere hundrede kreditkort.

- Jeg er særdeles tilfreds. Det viser, at domstolene kigger med stor alvor på den type kriminalitet, selvom man ikke får noget svimlende økonomisk beløb ud af det, siger senioranklager Anja Lund Liin.

Et udbytte på 133.000 kroner.

Svindlen foregik i november sidste år og fandt blandt andet sted ved F24 tanken i Ringsted, hvor mændene, ved hjælp af skimmingsudstyr, fik mulighed for at kopiere magnetstriberne og få adgang til koderne.

I alt opnåede de et udbytte på 133.000 kroner - heraf kom 77.908 kroner fra kortene i Ringsted. 


Nyhedsoverblik