Flere svineproducenter melder sig til, og koncernen modtager nu 30.000-40.000 flere svin om ugen end mand havde regnet med. Det fortæller fabriksdirektør Frode Laursen fra Danish Crown
-Vi kører på fuld knald og skal op i antallet af slagtninger. Så vi er i en fantastisk god situation med beskæftigelsen. Vi udvider i øjeblikket og søger efter ekstra folk, fortæller han.
Meldingen vækker ikke overraskende glæde hos fagforeningen NNF, der organiserer slagterne.
- Det er tre-fire-fem år siden, vi har hørt om sådan en markant fremgang, og det er dejligt, det går godt. Der bliver julefred i år, efter vi har ligget og kæmpet og kæmpet, siger næstformand for den lokale afdeling Bent Hansen til Dagbladet.