Flugtbilist sigtet for at kvæste cyklist

En 28-årig mand er overført til Rigshospitalet med alvorlige kvæstelser, efter at han natten til søndag blev ramt af en flugtbilist i Gørlev syd for Kalundborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En mand er sigtet for at have kørt flugtbilen, der ramte en 28-årig mandlig cyklist i de tidlige morgentimer i den lille by Gørlev mellem Slagelse og Kalundborg.

Ulykken skete tæt på krydset mellem Helsingevej og Gørlev Landevej og politiet fik alarm-opkaldet klokken 04.49.

Den 28-årige blev i bevidstløs tilstand fløjet til Rigshopitalet, hvor han nu er opereret og lagt i kunstigt koma, og lægerne kan først sige mere om tilstanden om et par dage, oplyser vagtchefen.

Politiet har søndag morgen haft flere patruljer i området. Bilen blev fundet parkeret tæt på ulykkesstedet.

 


Nyhedsoverblik