Cyklist kommet voldsomt til skade i uheld

Foto: TV ØST

En 47-årig mand er tirsdag aften blevet kørt til sygehuset i Slagelse efter et voldsomt styrt på cykel i Sorø, hvor han kørte ind i træningskammerat.

En træningstur på Suserupvej i Sorø endte tirsdag aften galt. Klokken 18.18 fik politiet en melding om, at en 47-årig mand var kommet alvorligt til skade efter et uheld på cykel. Han og en 48-årig kammerat var ude at træne sammen, da den 47-årige med sit forhjul rammer sin kammeratets baghjul.

Han styrter og slår sit hoved ned i asfalten, og selv om han har cykelhjelm på, kommer han altså voldsomt til skade.

- Meldingen derude fra er, at han har slået hovedet og er kommet ret alvorligt til skade. Hans tilstand er ukendt lige nu, mens den anden mand er uskadt, fortæller vagtchefen ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

I første omgang er den 47-årige kørt til Slagelse Sygehus.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App